
Formål: Står du og skal lede en jagt, hvor der deltager flere jægere? Er du i tvivl, om hvordan du skal planlægge og gennemføre jagten, så både du og dine gæster får en god, effektiv og sikker jagtoplevelse.
Kurset, der afholdes af en erfaren herregårdsjæger, har til formål at sikre, at du som kursist efter endt undervisning, har forståelse for regler og lovgivning i forbindelse med jagtens udøvelse. Under kurset opnår du viden om, og forståelse for de jagtfaglige teknikker i en lang række danske jagtformer, og der vil igennem hele kurset være særligt fokus på sikkerhed i forbindelse med jagt.
Efter kurset vil du have forståelse for hvordan en jagt med flere deltagere kan organiseres og ledes, og du vil have fået kendskab til de etiske og moralske aspekter i jagten, og ikkemindst fået en masse tip til, hvordan en fællesjagt kan drives effektivt og sikkert.
Kurset indledes med to timers teori, som hurtigt omsættes til praksis, da fem af kursets syv timer vil være praktisk undervisning.
Pris: 950,00 kr. for medlemmer DJ 1.800,00 kr. for ikke- medlemmer af DJ
Prisen er inkl. undervisning og forplejning. Husk at meddele sekretariatet, hvis du har særlige krav til forplejning (f.eks. allergi).
Antal deltagere: Max 20 deltagere, min 12 deltagere
Underviser: Peter Smærup, ekstern konsulent
Program:
kl. 9.00 Ankomst Sct. Severin Skole, Moltrupvej 1A, Haderslev
Jagten i Danmark
- Jagtformer
- Metoder
- Organisering
Jagtledelse - organisering
- Forberedelse og struktur
- Uddelegering
- Raportering og opfølgning
Jagtledelse - afholdelse
- Parole - forbehold på jagten
- Transport/logistik
- Forplejning
- Håndtering af skudt vildt
- Parade
Jagtlederens kompetencer:
- Ansvar og pligter
- Faglige kompetencer
- Personlige kompetencer
Ca. kl. 12.00 Frokost
Jagtledelse i praksis (case, gruppearb.):
- Planlægning af en jagtdag
- Rough shooting (jagt på småvildt samt ræv)
- Drivjagt (småvildt)
- Bevægelsesjagt (klovvildt)
- Trykjagt (klovvildt)
- Anstandsjagt (klovvildt/rovvildt)
- Pürschjagt (klovvildt)
- Klapjagt (småvildt)
- Trækjagt (ænder/gæs)
Kl. 15.00 Eftermiddagskaffe
Fremlæggelse grupper
Opsamling og evaluering
kl. 17.00 Farvel og tak for i dag.
Tilmeld dig på følgende link: https://event.it/dj-kursus/iukb75