Torsdag den 07. april var dagen hvor vi udover Riffelskydning havde lagt op til en længe ventet øvelse i Mørkeskydning - vejrguderne var ikke helt på vores side og derfor udeblev tilmeldingerne til aftenens skydning, men dette til trods var der aktivitet på banen.

Instruktør Jørgen Madsen havde dagen op til sammen med Formanden klargjort Mårhundeskiver - men øsregn gjorde at man ikke kunne lime Mårhundesilhuetter på skivepladen - så alternativt blev stiksaven taget i brug og ud kom fine Mårhunde i krydsfiner - en ny af slagsen, nemlig "hvide Mårhunde" - meget sjældne i DK - Det blev vel modtaget af skytterne der efterhånden som mørket sænkede sig gjorde klar til skydning.

Jesper Lindgaard og Jørgen var tovholder på aftenens arrangement, rigtig fint - hold øje med kalenderen, for der bliver en gentagelse.